Vores erfaringer med købet
Her kan du læse lidt om vores erfaringer med de forskellige
elementer i det at købe hus i 2007. Det er lidt løst og fast, men mange
har spurgt til det, så derfor har vi valgt at skrive lidt om det.
Ikke alle ting er med endnu, men det kommer stille og roligt. Det hele er nemlig ikke på plads endnu, men når det kommer det, så skal vi nok skrive om det...
Vælg emne i undermenuer under overskriften.
God fornøjelse!
Mvh
Vivi og Morten
Ikke alle ting er med endnu, men det kommer stille og roligt. Det hele er nemlig ikke på plads endnu, men når det kommer det, så skal vi nok skrive om det...
Vælg emne i undermenuer under overskriften.
God fornøjelse!
Mvh
Vivi og Morten
Søgninger
Køberkartoteker dur, men du skal ikke nøjes med at stole på dem. Kik aktivt på de forskellige mægleres hjemmesider. De fleste af dem har søgefunktioner man kan gemme, og en side vi i hvert fald havde stor gavn af varBoligsiden.dk
Den side samler de fleste ejendomsmæglere på et sted, og siden kan sættes til at huske din sidste søgning. Hvis man kan automatisere tingende, så gør det gerne lidt nemmere...
En anden rigtig god side vi sidenhen er blevet gjort opmærksomme på er:
Boliga.dk
Vi fandt ud af at man skal passe på med at lave en for snæver søgning. Udvid med et par ekstra postnumre i nabolaget, og sæt prisen lidt for højt. Vi ville i første omgang helst købe til under 1,8 mio. kr., men det lykkedes som bekendt ikke rigtigt at finde noget tilden pris. Dog var vi sikre på én ting: Vi ville under ingen omstændigheder over 2 mio. kr.
Når den beslutning var sikker, satte vi søgningen til at søge på huse under 2,2 mio. kr. Det kunne jo være vi gik glip af drømme huset, som jo teorien kunne koste 2.000.500 kr.
Udover at man ser lidt flere huse, så sker der generelt lidt mere, og man kan se hvad man kan få for hvilke penge.
Et godt råd: Tag ud og se en masse huse!!! Også selvom de umiddelbart ikke ser 100% ud som det I gerne vil have!!!
Vi var sikre på at vi aldrig skulle have et hus med fladt tag, det skulle ligge et godt stykke fra større veje, og det skulle gerne have et par etager, det ville i vert fald ikke skade. Det vi har købt er: Fladt tag, 100m fra ringvejen, 1 etage med en servitut om at vi ikke må bygge 2. sal på til beboelse, men dog med fuld kælder (som ikke er drænet...)
Meget af det vi i hvert fald ikke ville have, har vi købt, men sikke en indretning! Vi kan indrette os i huset uden at skulle rive vægge ned eller bygge andre op! Det betyder en del, selvom vi så er nødt til at skifte vinduerne ud i nærmeste fremtid.
Prisen
Ja, det er jo altid spændende hvad prisen ender med at blive.Huset blev sat på markedet til 1.875.000 kr. Det synes vi var rimeligt, men følte os ikke helt rimeligt behandlet senere i forløbet... Det kommer vi til...
Vi var ude for at se huset, og 2 dage senere ringede vi til ejendomsmægleren for at meddele at vi gerne ville have huset. Mægler sagde at det lød godt, men at der også havde været en lille familie fra Nakskov ude at se på huset, og at de virkede meget insteresserede. Vi håbede jo meget på at vi ikke skulle i budrunde, så vi meddelte at vi gerne ville btale prisen. Det gik han så til sælger med.
Hjemme blev vi enige om at hvis vi endte i budrunde, så ville vi gå 50.100 kr. over, og så måtte det bære eller briste. De ekstra 100 kr. var mest for at få huset hvis de andre også bød 500k ;o) Inden vi dog kom så langt (og her kommer det uretfærdige:) valgte sælger at sælge til familien fra Nakskov! Vi fik ikke en chance! Nu følte vi lligevel at en budrunde ville have været OK... Så kunne vi se os retfærdigt slået af noget der ville betale mere! Men nej...
Vi ringede straks til ejendomsmægleren og beklagede vores nøs, og han foreslog at vi sendte ham enmail med den pris vi så gerne ville give. Nakskov havde intet fået at vide endnu, så han kunne tage vores tilbud med til sælger.
Vi sendte så en mail hvor der stod at vi ville betale 1.925.000 kr., hvis de valgte at sælge til os. 2 laaaaange dage gik, og ejendomsmægler ringede til os igen: GODE NYHEDER!
Sælger kunne ikke finde ud af hvad hun ville: "Jamen, hvad skal jeg så gøre?". Mægleren var klar i spyttet, og mente kune der var én ting at gøre: Det rigtige, at sælge til os! ;o)
Endeligt havde vi fundet huset, nu skulle vi så have advokat på og have finansieret handlen. Vi havde fået en forhåndstilkendegivelse fra en bank om at vi med lethed kunne låne op til 2 mio. kr., nu skulle der indhentes tilbud andre steder fra.
Det første der skal siges her er:
Snak med mere end én bank!!!
Vi synes det første tilbud vi fik var vildt godt. Så snakkede vi med en anden bank, og de kunne så gøre det 200% bedre.
De gebyrer vi skulle betale beløb sig på en del, men de sagde at de ville give 50% rabat på alle dem de selv stod for. Det lød jo som et godt tilbud.
Her er det tilbud de kom med:
Alt i alt ser det jo meget bedre ud. Et større beløb er forrentet til 5% fast rente, vi har stadig "kassekreditten" så vi kan drage nytte af et forholdsvist billigt "lån" senere og det egentlige boliglån er mindre. Renterne for "kassekreditten" og boliglånet er også lavere, men dog stadig med variabel rente,
Mht. 2. banks gebyrer: De ville ikke give rabat på noget som helst! Til gengæld kikkede vi på tallene for begge banker, og selv om 1. bank gav halv pris på deres egne gebyrer, så var 2. bank alligevel billigere uden at de gav tilbud. Så der var der alligevel sparet noget!
Der har vi efter eget skøn sparet en del penge over tid. Så for os var der ikke rigtigt noget valg: 1. bank, vi taget tilbuddet!
Snak med mere end én bank!!!
Vi synes det første tilbud vi fik var vildt godt. Så snakkede vi med en anden bank, og de kunne så gøre det 200% bedre.
1. bank
Kontakten til banken fik vi gennem ejendomsmægleren. Det var jo fint nok, så kom vi igang. Vi havde udskudt bankmøderne lidt, så det var heller ikke fordi vi havde oceaner af tid. Vi følte os rigtigt godt behandlet, det var flinke mennesker, og her er et indblik i det de kunne tilbyde:- 80% som realkredit, 5% fastforrentet
- 20% som boliglån, 6,75% variabel rente
De gebyrer vi skulle betale beløb sig på en del, men de sagde at de ville give 50% rabat på alle dem de selv stod for. Det lød jo som et godt tilbud.
2. bank
Denne bank havde Vivi i forvejen, så vi smuttede lige ind for at høre hvad de kunne gøre. Det kunne jo ikke gøre nogen skade i hvert fald...Her er det tilbud de kom med:
- 80% som realkredit, 5% fastforrentet
- Op til de 90% som "kassekredit", 6,25% variabel rente
- Resten som boliglån, 6,25 variabel rente
Alt i alt ser det jo meget bedre ud. Et større beløb er forrentet til 5% fast rente, vi har stadig "kassekreditten" så vi kan drage nytte af et forholdsvist billigt "lån" senere og det egentlige boliglån er mindre. Renterne for "kassekreditten" og boliglånet er også lavere, men dog stadig med variabel rente,
Mht. 2. banks gebyrer: De ville ikke give rabat på noget som helst! Til gengæld kikkede vi på tallene for begge banker, og selv om 1. bank gav halv pris på deres egne gebyrer, så var 2. bank alligevel billigere uden at de gav tilbud. Så der var der alligevel sparet noget!
Vores valg
Ikke nok med at gebyrerne var meget lavere (på trods af halv pris i 1. bank), men deres plan for finansiering, og renterne for de 20% der ikke kan finansieres af realkredit, var også betydeligt bedre.Der har vi efter eget skøn sparet en del penge over tid. Så for os var der ikke rigtigt noget valg: 1. bank, vi taget tilbuddet!
Overtagelse
Ventetiden, ventetiden... vi skulle vente ca. 4 måneder fra vi underskrev købsaftalen til vi skulle overtage huset. Det er langt tid, men vi kunne jo hele tiden trøste hinanden med at det nu med sikkerhed var VORES! Ingen andre kunne gøre indsigelser eller trække salget tilbage, og bankens papirer var også underskrevet. Vi skulle naturligvis lige have vores advokat til at gennemse papirerne, med henblik på den endelige godkendelse, men det var ren proforma. En mulighed for selv at trække i nødbremsen, hvis advokaten skulle have set noget vi selv havde overset.Endelig kom dagen så... Den 1. maj 2007!!!
Vi kørte over til huset, med lidt småting i traileren, og ventede 3 minutter på ejendomsmægleren. Nøglerne fik vi i hånden kl. 9:58, og vi låste op ind til det der nu er vores lille stykke af Danmark. Vi gennemgik hurtigt alle de hårde hvidevarer, så vi med sikkerhed vidste at ovnen varmede, kogepladerne gjorde det samme og at køleskabet kølede og fryseren frøs. Det lod til at det hele virkede. Vaskemaskinen kunne vi ikke rigtigt teste, men vi aftalte med ejendomsmægleren at vi bare kunne sige til i nærmeste fremtid, sådan en måneds tid, hvis der skulle være noget galt med den. Nu skulle vi jo til at sætte i stand, så det var jo ikke med det første vi fik vasket tøj...
Endeligt skulle vi lige have læst målerne af og have underskrevet at vi alle kunne godkende aflæsningerne som korrekte. Derefter var ejendomsmæglerens arbejde gjort, og han sagde tillykke og tog af sted igen.
Nu skulle vi så i gang med at renovere huset... Det kommer der mere om senere...